Vedtægter

Vedtægter for Grundejerforeningen

Bispeengen / Munkemaen


§1

Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bispeengen / Munkemaen".


§2

Foreningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fælles interesser af enhver art i forbindelse med de under foreningens områder hørende ejendomme.


§3

Medlemmer af foreningen er enhver grundejer i områderne matr. nr 1 cr - 1 Hz Anderupgard, 6 ak - 6 be Anderup by og 7 gl - 7 aa Hauge by, Lumby, og der er pligt for grundejerne til at være medlem.


§4

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.


§ 5

Den ordinære generalforsamling afholdes de følgende år inden udgangen af januarkvartal. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom overfor bestyrelsen, med oplysning om de sager, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.

Enhver generalforsamling skal indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skrivelse til hver parcel. Hver parcel har 1 stemme. Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.


§ 6

Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal af de fremmødte medlemmer. Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre et eller flere medlemmer ønsker skriftlig afstemning. Årskontingenter fastsættes af generalforsamlingen. Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end én fuldmagt.

Et medlem, der er i restance til foreningen, har ikke adgang til og har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i foreningen.


§ 7

Regnskabet følger kalenderåret. Årsregnskabet, der aflægges på den ordinære generalforsamling, skal være revisorerne i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af 2 revisorer. Revisorerne vælges for 2 år, således at der afgår en hvert år. Genvalg kan finde sted.


§ 8

På den ordinære generalforsamling behandles følgende punkter:


1. Valg af dirigent.

2. Beretning ved formanden.

3. Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse.

4. Indkomne forslag.

5. Valg af bestyrelse.

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen.

7. Valg af revisorer.

8. Valg af revisorsuppleanter.

9. Fastsættelse af kontingent

10. Eventuelt.


Under “eventuelt” kan der ikke sættes forslag under afstemning. Sager, der ikke er optaget på dagsordenen kan ikke sættes under afstemning.


§ 9

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen, således at 2 medlemmer afgår det ene år, 3 det næste, og så fremdeles.

Formanden og kasserer kan dog ikke afgå samtidig. Genvalg kan finde sted. Der vælges 2 suppleanter.

Bestyrelsen konstituerer sig med: Formand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen fører protokol.

Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til at tage sig af specielle opgaver.


§ 10

Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen.


§ 11

Medlemmernes indbetalinger foretages til det sted, som angives af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Foreningens midler indsættes på en konto i et pengeinstitut i foreningens navn. Bestyrelsen kan give kassereren fuldmagt til at disponere på foreningens driftskonto. På alle andre af foreningens konti kan der kun disponeres af formand og kasserer i forening.


§ 12

Der betales et årligt kontingent til fyldestgørelse af foreningens formål, opgaver og administration. Størrelsen af det årlige kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling og opkræves ved fremsendelse af girekort/via opkrævningsservice. Sidste rettidige betalingstidspunkt er 20. marts. Betales kontingentet ikke rettidigt udsendes der rykkerskrivelser pålagt et rykkergebyr jf. de i renteloven gældende regler. Overdrages fordringen til inkasso betales alle omkostninger i forbindelse med dette af skyldneren.


Når et medlem overdrager sin parcel eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er medlemskabet ophørt, og der kan intet krav rettes mod foreningens formue. Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen.


§ 12A

Der hensættes årligt et af bestyrelsen fastsat beløb, med udgangspunkt i overskud på driften, samt afkast af tidligere års hensættelser, til imødegåelse af ændringer, reparationer og vedligeholdelse af foreningens veje. Hensættelser kan anbringes i obligationer, som er udstedt i DKK og noteret på Københavns Fondsbørs.


§ 13

Hunde skal føres i snor i området, jfr. hundelovens §3 stk. 3.


§ 14

Det er enhver beboers pligt og ret at værne om beplantning og grønne arealer i forbindelse med de under foreningen hørende områder.

Rabatten mellem de private grunde og interne veje og stier hører til grundejerforeningens område og skal henligge som græsrabatter, der skal holdes af den tilstødende grundejer.


§ 15

Forekommer der spørgsmål, hvorom disse love intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig til, efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse på førstkommende generalforsamling. I særdeles vigtige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.


§ 16

Ingen vedtægtsbestemmelser må være i strid med tinglyste deklarationer eller nogen kommunalvedtægt.


Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 14. september 1981.

•Revideret på den ordinære generalforsamling marts 1984.

•Revideret på den ordinære generalforsamling februar 1986.

•Revideret på den ordinære generalforsamling februar 1990

•Revideret på den ordinære generalforsamling februar 1993

•Revideret på den ordinære generalforsamling februar 1995

•Revideret på den ordinære generalforsamling februar 1996

•Revideret på den ordinære generalforsamling marts 2005

•Revideret på den ordinære generalforsamling marts 2012

*Revideret på den oridinære generalforsamling maj 2021